Lys og sundhed

I formiddags var jeg ude at løbe den skønneste tur med en af mine løbe’klienter’….. – og jeg lyver ikke, når jeg siger, at vi mindst 10 gange måtte nive os selv i armen over det smukke vejr☀☀

På hele turen havde vi det VILDESTE smil fremme…. for, HOLD-NU-OP, hvor bliver man bare i FANTASTISK humør af solen, lyset og den energi det hele frembringer👌🏻👌🏻

Nice-to-know-info:

D-vitamin – en nødvendighed for kroppen

Når solens ultraviolette stråler rammer huden, danner den D-vitamin. D-vitamin er nødvendig for at vi kan optage kalk i kroppen, og forebygger samtidig en række sygdomme. Et kvarters ophold i solen to til tre gange om ugen er nok til at kroppen kan opbygge et lager af D-vitamin. Huden stopper med at danne D-vitamin, når kroppens depot er fyldt op. Der er derfor ikke vundet noget ved at opholde sig længe i solen.

FYI: Vitaminet bliver lagret i kroppens fedtdepoter og D-vitamin er faktisk et hormon og ikke et vitamin, fordi kroppen kan danne det selv.

D-vitamin er vigtigt for at kroppen kan optage mineralerne calcium og fosfor, for opbygning af knogler og tænder, og for musklerne.